De blodige bid

Så er den altid produktive Nick Clausen på banen igen – denne gang med en vampyr-historie. De blodige bid er tredje bind i hans gyserserie og handlingen er henlagt til en forstad til Århus.

Fra bagsiden:
Rune hev op i mandens uldne sweater så det blege bryst kom til syne.
Martin kom hen med en sten, og Rune tog imod den. Han placerede spyddets spids i solar plexus på den livløse mand.

“Hjertet sidder højere oppe,” hviskede Martin.

“Det skal være lige i hjertet.”

“Jeg kan ikke banke igennem ribbenene,” mumlede Rune og følte sig svimmel.
“Jeg blive nødt til at slå det skråt opad.” Rune bed hårdt sammen, lukkede øjnene og hævede stenen til slag …

Da Rune og Martin en nat besøger rigmanden Arthur for at finde ud af om han virkelig er vampyr, bliver de sammen med Randi viklet ind i et levende mareridt med mord, krucifikser, og blodhungrende nattevæsner.

Læs mere HER.

Udgivet i Udgivelse | Tagget , , | Skriv en kommentar

Gratis novelle fra Jonas Wilmann

I anledning af det netop udskrevne valg tilbyde Jonas Wilmann nu sin nyeste novelle til gratis download.
Øens Bedemand kan downloades HER.

Udgivet i Udgivelse | Skriv en kommentar

Lejlighed 42 som e-bog

Det vrimler frem med e-bogsudgivelser for tiden. Nyeste skud på stammen er Nikolaj Højbergs Lejlighed 42, der nu kommer på Forlaget ViraBooks som både ePub og PDF.

Den kan købes HER.

Andre nye e-bogsudgivelser er Poe og Kat af Steen Langstrup.

Er papirbogen på vej helt ud, eller er det en god måde at udbrede den gode historie til et større publikum?

Udgivet i Udgivelse | Skriv en kommentar

Vind Micki 19:50 som e-bog

Så er konkurrencerne tilbage.

Forlaget Valeta udlodder tre eksemplarer af Christian Reslows “Micki 19:50″ som e-bog til de heldige vindere.

Deadline er sat til d. 22. august.

Se mere HER.

Sæt i gang!

Udgivet i Konkurrence | Skriv en kommentar

Julia’s eyes

Så er den kommet i biografen.
Endnu en spansk gyser af producenterne bag Børnehjemmet. Spanske gysere har imponeret de sidste par år, så jeg er lidt spændt på denne her.

Udgivet i Biografpremiere | Skriv en kommentar

Trailer til The Thing offentliggjort

Så er traileren til det længe ventede The Thing remake/prequel offentliggjort.

Traileren lover præcis den samme klaustofobiske stemning og vilde effekter som John Carpenters version. Forhåbentlig bruger de “rigtige” effekter i steder for CGI, for computergrafik er bare ikke uhyggelig på samme måde.

Jeg er ikke så vild med alle disse remakes, men denne her glæder jeg mig nu til.

Udgivet i Biografpremiere | Skriv en kommentar

MIT LIVS GYS lukker læserne ind!

Steen Langstrups website MØRKET har længe haft en sektion, hvor forfattere, filmfolk og andre med relation til horrorgenren gav deres bud på deres livs gys. Nu åbnes dørene til de hellige haller for almindelige dødelige, og læserne inviteres hermed til at give deres bud på Mit Livs Gys.

Læs mere på MØRKET.

Udgivet i Nyhed | Skriv en kommentar

Megan Fox som Carrie White?

Carrie White

Hollywood er bidt af en gal remake bølge, der tilsyneladende går ud på at tage gode, solide horrorfilm, fordumme dem og genindspille dem som teen-thrillers. Alt i den hellige fortjenestes navn, selvfølgelig. Det fyger med dem og de fleste af dem er i bedste fald unødvendige. Fair nok, en del af de store film fra firserne ser lidt brugte ud i dag, men jeg synes ikke de slipper specielt godt fra genindspilningerne.
Ind imellem må man dog spørge, om de har drukket af natpotten.
Ifølge rygter på nettet vil Megan Fox gerne spille Carrie White i den kommende genindspildning af Carrie. Hvis den ærede læser hverken har læst Stephen Kings debut eller set filmatiseringen, så bør I tage en alvorlig snak med jeres forældre.
Megan Fox?
Megan Fox?
Carrie White skal forestille at være en pige, der er blevet mobbet hele livet. En pige opvokset under så strenge religiøse forhold, at hun ikke engang ved, hvad menustration er og derfor tror, at hun skal dø, da den begynder i badet efter en gymnastiktime. De andre pigers hån er med til at tegne et knivskarpt billede af Carrie helt fra begyndelsen.
Man kan mene om Megan Fox hvad man vil, men hun kan umuligt ligne et mobbeoffer. Ikke med mindre de bruge det tarvelige kneb med at tage en køn pige, give hende grimt tøj, briller og hestehale og så forvente at seeren ikke gennemskuer forklædningen.
Rollen som Carrie White kræver en del af skuespilleren. Først og fremmest at hun kan være et troværdigt mobbeoffer. Dernæst at hun kan spille fuldstændig uvidende om seksualitet. Jeg kan ikke se Megan Fox klare de krav.

Hrmf!

Megan Fox

Udgivet i Rygte | 3 kommentarer

Paperbackudgave af Thomas Strømsholts De Underjordiske

Thomas Strømsholts gotiske novellesamling De Underjordiske kommer som paperback d. 30. juni.
I den anledning har forlaget et godt tilbud – bestil og betal før d. 30. juni og du får både 20,- rabat + en ekstra, novelle med i købet.

Thomas Strømsholt får meget ros rundt omkring i anmeldelserne, så det lyder som et godt køb.

Læs mere HER.

Udgivet i Udgivelse | Tagget , | Skriv en kommentar

Insidious og Priest

Oho – jeg kan se, at jeg tidligere har byttet rundt på premieredatoerne for Insidious og Priest.

Insidious havde premiere i går, mens det er Priest, der kommer d. 16. juni.
Forhåbentlige er de begge værd at se :) Priest ser interessant ud. Blade møder Star Wars møder Mad Max.
Jeg har vist ikke tidligere lagt traileren op, så den kommer her:

Udgivet i Biografpremiere | Skriv en kommentar